Til hundepassere: Gode råd og anbefalinger ved pasning

 

  1. Hold ALTID hunden i snor, når du er udendørs med den. 

  2. Opfør dig ansvarligt og følg reglerne i området hvor du lufter hunden. Saml op efter hunden!

  3. I tilfælde af uheld er det bedst at tage hunden til dens egen dyrlæge. Derfor skal du altid før pasningen sørge for, at hundens ejer giver dig oplysninger om hundens dyrlæge og om hundens sundhedstilstand. Hvis du ikke har disse oplysninger, må du kontakte en lokal dyrlæge i stedet. Så vidt det er muligt, skal du i nødstilfælde kontakte hundens ejer.

  4. Respekter hundens rutiner og vaner (fodringstidspunkter, antal og længde på gåture, etc.).

  5. Foder og legetøj skal ejeren altid medbringe. Husk ejeren på det.

  6. Sørg for, at de hunde du passer, har det godt, får omsorg og bliver stimuleret, så de altid elsker at komme tilbage til dig!

 

Hvad skal du gøre og hvornår?

 

1. Når du får bookinger og forespørgsler

  • Tjek hvad det er for en hund, før du accepterer en pasning. Du skal sikre dig, at hundens størrelse, køn og karakter passer til dig og dine omgivelser og ikke mindst, at den kan enes med din egen hund, hvis du har én. Det skal jo være en rar oplevelse både for dig og den hund du passer.

  • Svar hurtigt. Det er vigtigt, at du svarer så hurtigt som muligt, uanset om du vil acceptere eller afslå en forespørgsel.

2. Før pasningen

  • Ryd op og gem værdifulde genstande væk som en gæstende hund måske kunne ødelægge eller spise (fx dyre glasting, skåle, figurer eller sko).

  • Efter at du har bekræftet en booking, især hvis det er første gang med en hundeejer, bør du arrangere et “Hils på”-møde. Det er mest betryggende for både ejeren og dig, hvis den gæstende hund har mødt dig før den første pasning.

3. ”Hils på”-mødet

  • Mød den gæstende hund på neutralt område fx i en park, inden du langsomt introducerer den for det sted, hvor den skal passes. På den måde kan hunden gradvist vænne sig til dig og din bolig.

  • Hundeejeren skal være til stede, men lade dig styre forløbet, så hunden ved, at du er den, der bestemmer.

  • Vis hunden rundt i dit hus, mens den er i hundesnor, og lad den bagefter udforske huset på egen hånd.

  • Giv hunden lidt godbidder og eventuelt lidt legetøj at lege med, så der skabes en god stemning.

  • Bed ejeren om at forlade jer hurtigt og helst uden at hunden opdager det. De fleste hunde fortsætter legen og lægger nærmest ikke mærke til, at deres ejer er gået.

4. Mens du passer

  • Hold altid hunden i snor, når du er udenfor.

  • Giv altid kun mad til én hund af gangen. På den måde undgår du konflikter, for er der noget hunde slås om, er det mad.

  • Hvis du oplever gnidninger mellem de hunde, du passer eller med din egen hund, skal du adskille dem og vise, at det er dig, der bestemmer. Efter lidt tid kan du lade dem være sammen igen, mens du overvåger dem og hele tiden ser, om de kan enes. Gentag med at adskille og føre dem sammen, indtil du kan se, at det virker.

  • Send løbende beskeder eller e-mails - gerne med billeder - til hundens ejere, så de kan se, at deres hund har det godt, mens du passer den.

 

5. Hundens brev - tjekliste til Dogley hundepassere

Hent og print denne nyttige tjekliste inden du skal passe hund. Hent PDF her .

 

Sådan får du en god hundepasser-profil, og bliver fundet af flere hundeejere

 

1. Opdater din kalender

  • Sørg for at din kalender hele tiden er opdateret. Skal du på ferie, arbejder du eller skal du til fødselsdag, så marker dig som ”ikke ledig” i din kalender. Så undgår du, at hundeejere booker dig, og du må gå ind og afvise dem. Det sparrer tid for både dig, hundeejerne og Dogley.

2. Besvar alle dine beskeder og bookinger

  • Svar altid hurtigt og høfligt på både beskeder og bookinger – også selvom du ikke kan hjælpe. Afviser du en booking, er det ikke nok blot at skrive en besked til hundeejeren, du skal også afvise den under "mine jobs".

  • Lad ikke hundeejeren vente og svar altid på henvendelser indenfor 24 timer. Hvis du ikke svarer på dine beskeder, får du en lav svarrate. Dette mindsker din mulighed for at få bookinger, da hundeejerne kan se din svarrate på din profil. Manglende besvarelse af beskeder og bookinger vil føre til udelukkelse af Dogley.

3. Skriv en god tekst – og opdater den løbende

  • Lav en god beskrivelse, hvor du på en personlig måde fortæller om dig selv og din lidenskab for hunde. Skriv altid om din erfaring med at passe hunde og om du har haft eller har hund. Hvis du har erfaring med træning eller anden faglig relevant viden, er det også en god ide at inkludere.

  • Gør overskriften og de tre første linjer i din beskrivelse fængende – det er det første, som hundeejerne ser.

4. Opdater dine billeder og hav et godt profilbillede

  • Sørg for at have et godt profilbillede, hvor du selv er på - gerne sammen med en hund. Det er det første billede hundeejerne ser. 

  • Hold også dit foto-galleri opdateret. Har du fået et nyt godt billede med en hund, så tilføj det til dit galleri. Især selfier med hunde er et hit. Jo flere billeder du har jo bedre, så kan hundeejerne lære dig at kende og de føler sig mere trygge. Det også vigtigt at have billeder af stedet, hvor du vil passe eller lufte hunde, hvis du tilbyder dette som en tjeneste.

5. Tilføj de tjenester du tilbyder


Få flere gode råd her